Til vores team af udviklere i Aalborg søger vi en webudvikler/developer
Vi har travlt i Tangora. Markedet for digitaliseringsløsninger er i hastig vækst, og Tangoras unikke markedsposition med et egenudviklet fleksibelt standardprodukt resonerer godt med kunderne. Vi har derfor brug for en profil, der befinder sig godt i spændet mellem vores konfigurerbare standardprodukt og Tangoras udviklingsafdeling.
Tangora CMS er en cloud-baseret digitaliseringsplatform, der gør det muligt at bygge avancerede datamodeller og lave brugergrænseflader uden brug af kodning. Derfor vil dine opgaver omfatte dels klassiske kodeopgaver og dels opbygning af avancerede web-baserede digitaliseringsløsninger i samarbejde med vore projektledere og det øvrige team.
Du skal bygge bro mellem udviklingsafdeling og leveranceafdeling og trives i begge miljøer. Da jobbet indeholder både programmering og konfiguration, må du kunne tænke i modeller og strukturer først, dernæst anvende de rette værktøjer til at opnå målet. Vi arbejder i Microsoft miljøet med SQL server, .NET framework og Visual Studio
Dine opgaver vil bestå af:
1. Modellering i Tangora CMS
Du skal kunne lide udfordringen i at opbygge og udvikle komplekse løsninger med standard byggeklodser.
2. Programmering
Du vil komme til at sidde med programmeringsopgaver, så vi forventer at du som minimum har erfaring med C# eller PHP og JavaScript. Hertil IT-arkitektur og webservices.
3. Konceptualisering
Ideudvikling og sparring med et team af udviklere på den ene side, og projektleder samt kunde på den anden side. Du skal kunne omsætte koncept til produkt.
4. Effektivisering af implementering på Tangora platformen
Din forankring i udviklingsafdelingen gør, at du bliver en naturlig sparringspartner i forhold til udvikling af ny funktionalitet på Tangora platformen.
Du vil komme til at arbejde med digitaliseringsopgaver for nye kunder. Her vil du være en del af et projekt fra estimering og design af løsning, over opsætning og aftestning til idriftsættelse og levering. Du vil også komme til at videreudvikle eksisterende løsninger bygget i Tangora CMS.
Din uddannelsesretning er ikke afgørende, men vi forventer, at du har erfaring med databasemodellering og opbygning af brugerinterfaces - enten fra dit studie eller fra tidligere jobs.
Stillingen er tilknyttet udviklingsafdelingen, og du vil rapportere til vores CTO.
25-05-2018
CTO + Head of Development, Martin Heltborg Jensen
mhj@tangora.dk
© 1999-2025 Tangora Software A/S | GDPR | Persondatapolitik | Cookie-politik | Klik her for at ændre samtykke